ForsideStausøNymindegabBorkKvong/LundeHenneLydumOutrupFlugtskydningKronvildtlaug
BestyrelseNyhederBilleder


Velkommen hos Kvong/Lunde jagtforening



 




Vigtig meddelse fra politiet: Klik HER


Vi er en jagtforening med 64 medlemmer, som er et resultat af fusionen mellem Kvong og Lunde Jagtforeninger.

Vi vil bruge vores side til at holde vores medlemmer opdateret om hvad der sker i lokalområdet. Vi håber at kunne bringe nyheder om jagtrelevante emner, fx vore årlige foreningsjagter, eller gravjagter i området.

Vi vil også prøve om der skulle være interesse for at arrangere havjagt i januar/februar (som vi har prøvet tidligere), eller fisketur i fx Lillebælt.

Foreningen afholder generalforsamling i februar måned, og den afholdes på skift i Kvong og Lunde.

Du er altid velkommen til at kontakte et af medlemmerne i bestyrelsen for at få svar på spørgsmål eller for at give ideer til nye tiltag.
Foreningen har gennem året nogle aktiviteter, af hvilke nogle laves i samarbejde med 6 andre jagtforeninger og vor lokale flugtskydningsklub.
I denne forbindelse er der skabt et AKTIVITETSUDVALG, som består af et medlem fra hver af de 7 jagtforeninger og flugtskydningsklubben. Du kan se aktivitetsudvalgsprogrammet
og jagtforeningernes aktiviteter på blaabjergjagt.dk.

Nogle af de aktiviteter der bliver arrangeret er:
I april afvikles Kommunemesterskabet i flugtskydning. Det er et holdmesterskab mellem jagtforeningerne i Varde Kommune. Foreningerne stiller med det antal skytter, som har lyst til at deltage, og resultatet findes ved at tælle duerne fra de 3 bedste skytter i hver forening.

I april måned starter der hvert år et nyt hold til hundetræning. Der er et hold i    grunddressur/lydighedstræning og et hold i apportering. Der trænes 9 ugedage, som afsluttes med en prøve. Vi benytter 2 - 3 meget erfarne instruktører.

Aktivitetsudvalget afholder ligeledes riffeltræning 3 - 4 aftener med jagtriffel. Dette foregår i Nymindegablejren.
Tidspunkt : April/Maj
Her er der ligeledes instruktør tilstede.

Første weekend i december holdes der fælles jagt i Snittrup Enge. Denne jagt er kun for medlemmer af Kvong/Lunde Jagtforening.

Rævejagten er kendetegnet for jagtforeningen. Der afholdes 2 - 3 drivjagter på ræv i de to sogne. På disse jagter er alle velkommen. Skytterne skal naturligvis have jagttegn, og der må kun skydes med glatløbet jagtgevær. Vi mødes kl. 09.30 og driver 2 - 3 såter igennem og er færdig ved middagstid.
Har du ikke jagttegn og alligevel lyst til at deltage, kan du være med som driver og opleve, hvordan en sådan jagt foregår. Dog skal børn under 16 år være ifølge med en voksen.

Jagtforeningen har 8 kunstgrave og har lov til 'kigge' i nogle flere. For at deltage i gravjagter skal man tilmelde sig. Datoer og tlf. til tilmelding kan du finde i KVONGPOSTEN og LUNDE NYT.
Efter den sidste rævejagt er der Gule Ærter og hygge. Det foregår på skift mellem Lunde Kro og
KVONG fORSAMLINGSHUS.

Jagtforeningen har 1 post hvert år med haglbøsse i Oksbøl Skovdistrikt, som der trækkes lod om blandt de fremmødte til generalforsamlingen.

Vi håber denne introduktion til Kvong/Lunde Jagtforening har givet dig et indblik i hvad vi står for, og vi glæder os til at høre fra dig, således du kan blive en del af vort sammenhold og jægerkammeratskab.


BESTYRELSEN










 
Du kan altid skrive til os hvis du har gode ideer, ris/ros, gode historier eller andet. Klik her for at gå til kontaktlisten >>